Tag den bevingede hjelm, den hvide hest og sopranen væk, og tilbage står en barsk betydning af ordet valkyrie. Valkyrja er oldnordisk for »den, der vælger de faldne« — af valr, de døde på en slagmark, og kjósa, at vælge. I de ældste digte redder disse kvinder ingen. De afgør, hvem der ikke går levende fra slagmarken, og eskorterer så deres udvalgte til Odins hal. Næsten alt det blødere blev føjet til i de seneste to århundreder — og det er værd at vide, hvilken halvdel af billedet man bærer.
Kort fortalt
En valkyrie er en kvindelig ånd i Odins tjeneste, der vælger, hvilke krigere der dør i kamp, og bringer dem til Valhal. Navnet betyder bogstaveligt »den, der vælger de faldne«. Vingerne, romantikken og den flyvende hjelm stammer fra 1800-tallets opera, ikke fra nordiske kilder.
Vælgerne af de faldne — hvad navnet fortæller
Jobbeskrivelsen ligger lige i ordet. På Odins vegne afgør valkyrier udfaldet af slag på det niveau, der betyder mest: hvem der falder. De udvalgte døde — einherjar — samles i Valhal, hvor de kæmper og fester, indtil de skal bruges til det sidste slag ved Ragnarök.
Selv den berømte ordning har finpudsede detaljer. Eddadigtet Grímnismál siger, at Odin ikke får alle: gudinden Freyja tager halvdelen af de faldne til sin egen mark, Fólkvangr, før Valhal gør krav på resten. Og slagmarken, hvor valkyrierne arbejder, er allerede fuld af Odins andre udsendinge — den samme mytologi, der gav ham Huginn og Muninn, hans to ravne, holder ravne kredsende over enhver valkyrie-scene af en grund. Hvor vælgerne af de faldne går hen, følger fuglene med.
Væven, der vævede slag
Hvis du vil opleve valkyrierne, sådan som et middelalderligt nordisk publikum frygtede dem, så læs Darraðarljóð, et digt bevaret i Njáls saga. Før slaget ved Clontarf uden for Dublin i 1014 kigger en mand ind i en hytte og ser tolv valkyrier væve det kommende slag på en væv — og det er selve væven, der er rædslen. Trådene i opspændet er menneskers indvolde. Loddene, der holder dem stramme, er afhuggede hoveder. Sværd fører stoffet, og en pil bruges som skyttel.
Mens de væver, messer de om, hvem der skal dø. Det er det klareste bevarede billede af, hvad »at vælge de faldne« betød: ikke at samle de døde op bagefter, men at gøre dem døde. Der optræder ingen vinger noget sted i digtet.
Valkyrien på 3,4 centimeter fra en dansk mark
Arkæologien tilføjer et lille, bemærkelsesværdigt vidnesbyrd. I 2012 fandt detektorførere ved Hårby i Danmark en vikingetidsfigur fra omkring 800 e.Kr.: en kvinde i lang kjole med håret i en knyttet hestehale, et sværd rejst i højre hånd og et rundt skjold på venstre arm. Hun er af forgyldt sølv, udsmykket med sort niello, 3,4 centimeter høj og vejer omkring 13 gram — og hun står nu på Nationalmuseet, hvor hun som regel tolkes som en valkyrie.
Læg mærke til, hvad hun har, og hvad hun mangler. Sværd, skjold, kjole: ja. Vinger, bevinget hjelm, hest: nej. De mennesker, der faktisk fortalte disse historier, forestillede sig en bevæbnet kvinde — ikke en engel.
Hvor vingerne kom fra
Det billede, de fleste bærer med sig i dag, blev skabt i et operahus. Richard Wagner færdiggjorde Ring-cyklussen i 1874, og dens anden opera, Die Walküre, indleder sin tredje akt med »Valkyriernes ridt«. Ved den første komplette opsætning i Bayreuth i 1876 gav kostumedesigneren Carl Emil Doepler valkyrierne bevingede hovedbeklædninger — og efterhånden som Ringen blev genopsat rundt om i Europa, blev de scenevinger til »sådan ser en valkyrie ud«. Romantikkens forfattere gjorde resten og gjorde dødsvælgeren til en tragisk krigerjomfru.
| Billedets element | Hvor det faktisk kommer fra |
|---|---|
| Rollen som »den, der vælger de faldne« | Oldnordiske kilder — ordet valkyrja selv, Grímnismál, Darraðarljóð |
| Bevæbnet kvinde med sværd og skjold | Vikingetidens metalarbejde — Hårby-figuren, ca. 800 e.Kr. |
| Væver skæbnen på en uhyggelig væv | Darraðarljóð i Njáls saga — slaget ved Clontarf, 1014 |
| Bevinget hjelm | Bayreuths operakostumer, 1876 — designer Carl Emil Doepler |
| Tragisk, romantisk krigerheltinde | 1800-tallets romantik og Wagners Die Walküre |
Findes der et ægte valkyrie-symbol?
Kort svar: nej. I modsætning til valknudens tre sammenflettede trekanter — et ægte udskåret motiv, der som regel omtales sammen med Odin og de faldne i kamp — findes der ikke ét eneste vikingetidssymbol, der betød »valkyrie«. De bevingede emblemer, der sælges under det navn online, er moderne grafisk design. Det, arkæologien faktisk kan tilbyde, er figurativt: små sølvkvinder med sværd og skjolde, som Hårby-fundet.
Det er ikke en mangel — det betyder blot, at valkyrie-billeder altid har været et portræt, ikke et logo. Vi har kortlagt de symboler, der faktisk er belagt i vores guide til nordiske beskyttelsessymboler, og det er slående, hvor få af de berømte symboler overlever uden for manuskripter.
Sådan håndterer smykker en myte uden symbol
Uden et fast symbol arbejder valkyrie-inspirerede smykker gennem hendes følgesvende og hendes redskaber. Ravne er den ældste vej — slagmarkens fugle fra de samme scener, hun optræder i. Klinger er den anden: noget som vores middelalder-sværdring med granat fremstår som våben snarere end pynt, hvilket ligger tættere på Hårby-figurens ånd end noget vingemotiv.
Fire Raven Ring — .925 sterlingsølv med CZ-øjne
Et fuldt ravnehoved i oxideret sølv — slagmarkens fugl, der skygger enhver valkyrie-historie.
Og operaversionen har fortjent sin egen plads. Et smykke som vores bevingede figurring i oxideret sølv citerer Bayreuth-billedet snarere end Eddaerne — hvilket er rimeligt nok. Hundrede og halvtreds års sceneopsætninger er sin egen tradition, og de fleste gotiske ringe låner netop fra det århundrede. Ulve-og-hammer-smykker som Fenrir Thors hammer-vedhæng hører til på den ældre hylde, sammen med ravnene.
Victoriatiden gav hende vinger og en kærlighedshistorie. Kilderne gav hende en væv spændt op med indvolde og den endelige afgørelse over, hvem der gik hjem i live. Begge versioner kan bæres — men kun den ene forklarer, hvorfor nordiske krigere spejdede mod himlen før et slag. Hvis det ældre, mørkere lag er det, der tiltaler dig, så start der, hvor Odins eget arsenal starter, med Gungnir, spydet der afgør slag — valkyrierne var blot måden, den afgørelse nåede jorden på.